Smag, Sensorik & Kvalitet

Vores forhold til mad, kan blandt andet forstås gennem begrebet smag.

Behovet for mad er et grundlæggende fysiologisk behov for individet. Ethvert individ vil altid forholde sig til maden der indtages gennem æstetiske relationer.

Denne æstetiske tilgang til maden, er helt anderledes end hvis vi ser på hvordan mennesket forholder sig rationelt analyserede til dets omgivelser. Den æstetiske erfaring forholder sig til skønhed, afsky og oplevelser man ikke kan tale om i det rationelle sprog. Via den æstetiske erfaring ses verden, derfor er smage og de problematikker der kan følge med, et fælles anlæggende.

Smag og behag er derfor en udfordring som angår alle. Skolen har en tradition for at pleje de rationelle erfaringer gennem en logisk og analyserende tilgang til verden. Skolen har generelt overset det vigtige der ligger i at arbejde med de æstetiske læreprocesser på de områder der fungere i det æstetiske fag, herunder hører i høj grad maden.

For at forholde sig æstetisk til maden, kræver det et kendskab til de tegn, der er i spil i den æstetiske samtale. Den æstetiske bevidsthed udspiller sig mellem på den ene side, individet som en sansende og symbolskabende person, og på den anden side den kulturelle og historiske synskreds som også kendetegner livsmønsteret individet lever efter, hvilket også er styret af de produktionsformer der ligger bag.

Maden skal ydes en opmærksomhed, maden fortæller historier. Det er disse historie der er med til at styre den enkeltes forventninger til maden og give en oplevelse når maden indtages. Dette forhold har også en betydning for hvilken mad den enkelte vælger, denne æstetiske erfaring, som vi kan være med til at udvikle i faget madkundskab, er også en væsentlig del af den enkeltes forståelse for, og valg ved forbrug. Der ligger et potentiale i de historier maden fortæller og omhandler, også produktionsformer, sæson, kulturelt forbrug og tilberedningsteknikker knytter sig hertil.