top of page
Læringsmål
 

 

* Du kan vurdere kvaliteten af en fødevare eller et helt måltid

 

* Du ved, hvad kvalitet er, når du har at gøre med mad

 

* Du kan vurdere og sanse et måltid

 

* Du kan vurdere madens æstetiske indtryk, men også hvordan maden tager sig ud

 

* Du ved, hvordan du vurderer madens æstetiske udtryk

 

* Du kan læse og forstå en varedeklaration

 

* Du kan forstå begreberne på en varedeklaration

 
 
Opgave 3 - Tomatsuppe

Du skal sammen med gruppen lave en tomatsuppe fra bunden samt varme en færdiglavet suppe. Supperne serveres i 2 ens skåle eller tallerkener med kuvertbrød til. De, der varmer den færdiglavede suppe, skal også lave kuvertbrødene, og opskriften finder I selv, enten på nettet eller i en kogebog.

 

I skal så sammen smage på supperne og skrive jeres vurdering ind i hvert jeres skema samt skrive, hvor lang tid I har brugt og evt. hvor meget supperne har kostet. Priserne kan I få ved jeres lærer.

Det fælles måltid

Når man skal spise, er det en oplagt mulighed for at være sammen, og det er rart at spise, når der er en hyggelig stemning. Dæk derfor et langt bord, hvor I alle kan sidde og snakke med hinanden. Når maden er klar, spiser I sammen og snakker om jeres madoplevelser. 

Opskrift hjemmelavet tomatsuppe

4 personer

 

Ingredienser

1 hakket skalotteløg

2 fed hakket hvidløg

1 spsk. olivenolie

1 dåse hakkede tomater

4 dl vand

saften af ¼ citron

1/2 tsk. sukker

salt og peber

½ dl frisk, hakket basilikum

 

Pynt: basilikum 

 

Fremgangsmåde

1.  Pil løg og hvidløg og skær det i tern

2.  Varm olien op i en gryde og rist løg og          hvidløg deri. Det må ikke blive brunt

3.  Tilsæt de hakkede tomater

4.  Kog ved middelvarme i 10 min.

5.  Tilsæt vand, citron og sukker

6.  Lad det koge 5 minutter mere

7.  Hak det friske basilikum imens

8.  Smag til med salt og peber

9.  Servér på en hvid tallerken

10. Drys det hakkede basilikum over

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Færdiglavet tomatsuppe

2 personer

 

Ingredienser

1 tomatsuppe til 2-3 personer

Evt. lidt hakket basilikum

 

Fremgangsmåde

1.  Varm suppen i en gryde

2.  Servér i en hvid skål eller tallerken

3.  Drys evt. med hakket basilikum

 

Smag, sensorik og kvalitet udarbejdet af Heidi, Lene og Vibeke  2015

bottom of page